Hybridtog
I dag er der firmaer rundt omkring i verden der kan bygge hybridtog. Der findes 3 forskellige typer hybridtog: Tog der kan køre på diesel og strøm fra køreledninger. Tog der kan køre på strøm fra køreledninger og fra indbyggede batterier. Tog der bremser og starter fra stationer elektrisk ved at opbremsningen lagrer strøm i batterier, men eller kører på diesel.
Talgo 250 Dual
Løsningen er ret enkel. Anskaf nogle hybridtog som både kan køre på el og diesel. I Spanien har de i 10 år kørt med et sådant tog, Talgo 250 Dual, så det kunne sikkert også bruges på de lange strækninger i Danmark.
Stadler Flirt 3
Den Schweiziske fabrik Stadler bygger også et hybridtog – Stadler Flirt 3 - som nu kører i Aostadalen i Norditalien og er på vej til Grater Anglia i England. Toget vil passe rigtigt godt til banen til Kalundborg. Det kan køre 140 km/h på diesel og 160 km/h på el fra luftledninger. Toget fås i udgaver med fra 2 til 6 vogne med fra 2 til 6 drevne aksler.
Stadler Flirt er elektrisk udgave solgt i over 1100 enheder til mange lande. I Norge og Sverige har Stadler indgået kontrakt om vedligeholdelse af togene.
Også i flere andre lande er der indhøstet erfaringer med hybridtog gennem de sidste 10 år.
Hybridtoget mellem Aschaffenburg og Miltenberg.
I Tyskland er der mellem Aschaffenburg og Miltenberg i Bayern indsat et hybridtog der kører på batterier og diesel. Man forventer en besparelse på 40.000 liter diesel og 105.000 tons C02.
Japanerne starte prøvekørsel med Kiha E200 i 2007
I Japan startede det første hybridtog i 2007. Der er tale om et diesel-elektrisk tog der kører på en bjergrig strækning hvor der er behov for ekstra trækkraft når det går opad.
Siden januar 2015 har Bormbardiers Electrostar været i drift som forsøg på en strækning i England. Toget kan køre på strøm fra køreledninger, men også 50 km med en fart af 120 km/h med energi fra de indbyggede batterier.
Når strækningen til Holbæk har fået køreledninger til elektrisk drift vil dette tog kunne køre fra København til Holbæk på strøm fra køreledninger og samtidig oplade batterierne til turen fra Holbæk til Kalundborg. På Kalundborg station vil toget kunne få opladet sine batterier så den kan køre tilbage til Holbæk.
I januar 2013 blev Elektrostar sat i ordinær drift med strøm fra batterier mellem Manningtree Station og Harwich International Station i england.
Bombardier – en af verdens største togproducenter – arbejder til stadighed med batteritog og er nu ved at udvikle tredje udgave af deres Talent-tog. Det vil kunne køre op til 300 km på en opladning.
Den franske firma Alstom præsenterede i 2017 deres ny tog forsynet med brændselsceller, som omdanner brint til strøm og udskiller vand som det eneste restprodukt.
Coradia iLint passager tog har nu været indsat i Tyskland i et år.Toget har brinttanke på taget. Brinten fremstilles ved at spalte vand i brint og ilt med strøm f. eks. fra vindmøller.Der er nu bestilt 27 tog yderlig af samme type, som forventes indsat i omegnen af Frankfurt allerede i 2022.
Stadler har netop indgået kontrakt med Zillertall banen i Østrig om at levere 5 brinttog til den smalsporede bane. Det første tog skal leveres i 2020 og resterende i 2022 til en samlet pris af 600 mill. kr.
Copyright @ All Rights Reserved